søndag den 23. december 2007

1 times indie og en del andet

Indledning: Vombatten og Emuen har postet monolog-indlæg, og nu vil jeg, Hjorten slutte mig til mine skønherlige dyrevenner. I øvrigt er jeg ikke påvirket af noget udover den dér flaske rødvin, som mig og rumboen delte, og så al dén kærlighed og alle de skide kapi-svin.

Yæs. Lørdag morgen (dvs igår omkring middagstid), vågnede Hjorten ved, at den elskede rumbo råbte: "HEJ ROOMIE!", hvorefter rumboens forældre kom ind i værelset med en masse flyttekasser og en del andet, alt imens Hjorten sad halvnøgen og søvndrukken og forsøgte sig med påklædning.
Det betyder, at Hjorten og den kære barndomsveninde er flyttet sammen.
De fejrede sammenflytningsdagen ved at tage på et-eller-andet-som-starter-med-k-(KÅ)-men-jeg-kan-ikke-huske-resten-af-navnet, hvor de bare lige ville have en øl og nogle cigaretter, for "vi har jo ikke råd til mere". Den ene øl blev til endnu en øl og en meget filosofisk konversation, som elegant blev afbrudt af en flok mennesker, som Hjorten tilfældigvis kendte. Hjorten og roomien blev (efter at have afsluttet den meget filosofiske konversation) derfor flyttet til bordet, hvor de andre (sikke dog et kreativt og vedkommende kaldenavn) sad. Roomien og hjorten fortsatte deres samtale, og efterhånden var flaskerne tomme, og endnu en øl. Det gik op for roomien, at hun kendte bartenderen, og roomien og hjorten fik derfor lov til at vælge en sang ("Vi ska høer Led Zeppelin!" "Hva med Guns N' Roses?" "Nej, Daft Punk!" "Yeah!"). De blev enige om at satse på en aktuel sang (Ham dér, der har voldtaget 'Harder, Better, Faster, Stronger', og som larmede på Roskilde Festivallen i 2006). Så var der noget med en mand, der gav en masse fadøl og en eller anden anden, som mente at hjorten om 20 år ikke ville sætte pris på sin familie og venner. Kl. ca. 7 om morgen konstaterede de to nyudklækkede roomier, at solen ikke var stået op, og så sov de.

I skrivende stund er det en ganske smuk aften. Det er åbenbart lillejuleaften (ikke at jeg forstår, hvad det gør godt for). Hjorten kom hjem fra arbejde og sin farmor, og roomien stod klar med dejlig aftensmad. Her besluttede hjorten sig for, at hvis hun endag får lyst til at gifte sig, skal det være i et lesbisk, konservativt forhold, hvor hjorten er manden.
Hjorten fik ikke hørt sin 1 times indie ( Det Elektriske Barometer), så nu pusher hun Cicille på roomien, som maler julegaver til bedstemødrerne.

Det var ikke alt herfra.
Hav nogle dejlige fridage, hvis De er en af disse mennesker, som rent faktisk har den slags. Ellers kan vi lave en klub for folk, der ikke har fridage. (Rent faktisk har jeg fridage, men det er kun fordi, ingen gider ansætte nye folk i denne lorte-højtid eller hvad det nu kaldes).

Ingen kommentarer: